Pflegeanleitung - Verlängern Sie die Lebensdauer Ihres Anzugs
Ein Anzug ist eine Investition in sich selbst – und ein Kleidungsstück, das jeder Mann besitzen sollte. Wie alles, was es wert ist, gepflegt zu werden, braucht ein Anzug jedoch die richtige Pflege. Wir wissen um den Wert eines gut gepflegten Anzugs und möchten Ihnen helfen, sein klares und elegantes Erscheinungsbild über viele Jahre zu bewahren. Mit diesen einfachen und wirkungsvollen Tipps können Sie dafür sorgen, dass Ihr Anzug möglichst lange makellos, gepflegt und wie neu bleibt.
Frederik Grove
CCO
Giv det et hvil
Det første og mest basale skridt til at vedligeholde dit jakkesæt er, at give det noget hvile. Lidt tid væk fra kroppen, på en bøjle, hjælper jakkesættet med at holde sin form. Et døgn eller to med luftning giver dig mulighed for at holde jakkesættet rent længere, hvilket giver længere tid mellem besøgene hos renseriet. Jakkesæts stof har nemlig brug for hvile efter brug, ellers forkorter du jakkesættets levetid.
Har du en livsstil der kræver at du bærer jakkesæt dagligt, bør du overveje at investere i et ekstra jakkesæt eller to, således at du kan variere mellem dem. Dette vil ikke kun forlænge dine jakkesæts levetid, men det vil give dig yderligere stylingsmuligheder.
Opbevaring
Jakkesættet bør hænges op på en bøjle med god støtte, der er formet til at passe til skuldrene på jakken. Bukserne bør enten hænges ved taljebåndet eller foldes pænt, så man bibeholder pressefolden. Undgå at krølle tøjet sammen i skabet, da det kan føre til varige folder og skader.
Tøm lommerne
At fylde dine lommer op kan med tiden ændre jakkesættets form og strække lommeforingerne ud. Dette gør sig gældende for alle jakkesættets forskellige lommer. Derfor anbefales du kun medbringe det vigtigste, når du bærer et jakkesæt. Efterfølgende skal du huske at tømme lommerne, når du ikke længere skal have jakkesættet på.
Brug en børste eller fnugrulle
En blød børste er god til at fjerne snavs og støv. Har du ikke en børste, kan du eventuelt bruge en fnugrulle som et alternativ. Det er den nemmeste metode til en hurtig rengøring og forlænger levetiden, da det gør, at tiden mellem at jakkesættet sendes til rens forlænges. Derfor bør du børste, eller give dit jakkesæt en tur med fnugrullen, efter hvert brug. Husk dog altid at børste nedad, således at fibrene følges og du ikke børster på tværs af dem.
Udsæt renseriet
At få renset sit jakkesæt ved et renseri er hårdt for jakkesættet. Hver gang et jakkesæt renses, forkortes dets levetid. Så tag kun dit jakkesæt til et renseri, hvis der er synlige pletter på det, eller hvis det stadig lugter efter du har luftet det i et par døgn. Mange pletter kan som regel renses med et blødt håndklæde og en smule vand. En tommelfingerregel er, at du helst ikke må rense dit jakkesæt mere end 1-2 gange om året. Gør du det oftere end det, risikerer du at beskadige jakkesættet unødigt.
Rensning og dampning
Rens dit jakkesæt regelmæssigt ved behov, men ikke for ofte, da kemisk rensning kan slide stoffet over tid. Fjern pletter så hurtigt som muligt med en ren klud samt en smule lunkent vand.
En damper er perfekt til hurtig og skånsom pleje af dit jakkesæt. Den fjerner effektivt rynker, lugte og opfrisker stoffet uden at skade det, hvilket gør dit jakkesæt præsentabelt og forlænger dets levetid.
Pak jakkesættet ordentligt når du rejser
Når du skal rejse med et jakkesæt, kan det kræve en smule planlægning, særligt hvis du rejser grundet et forretningsmøde. Det sidste du ønsker er at åbne kufferten og blive mødt af synet af et krøllet jakkesæt. Ideelt bør du bære dit jakkesæt i dens stofpose frem for at presse det ned i en taske, eller kuffert. Er dette ikke muligt, bør du fokusere på at folde dit jakkesæt hensigtsmæssigt, når du pakker det.
Vi har samlet en komplet oversigt over tips og tricks til den rejsende mand, som du kan bruge til at sørge for at dit jakkesæt altid når frem til destinationen i samme stand som det drog afsted i. Læs vores guide til at pakke og vedligeholde dit jakkesæt på farten her.